topgrafik
Forside
PRUH-Personlig Rådgivning og Udvikling med Hest. Heste- og Rideterapi TankeFeltsterapi
Hesteadfærd
Hundeadfærd


Palette lærer at samle min hat op


Hesten

På trods af at Hestens praktiske betydning er så godt som forsvundet i den industrialiserede verden, er dens betydning for mennesker ikke blevet mindre - snarere tværtimod.

Det kunne se ud som om, at vi har brug for hesten. Måske er det Hestens evne som vejviser vi har brug for. Brug for at Hesten viser os vej til os selv.

Og da hestens muligheder som vild hest i naturen er brugt op, ser det også ud til at Hesten har brug for os. Vi er dens bedste kort til overlevelse i den moderne verden. Måske er den vores?

Menneskets fascination af hesten er gennem tiden kommet til udtryk i vores kunst, mytologi og drømme. Hestens evne til at bevæge sig yndefuldt/graciøst, deres omstilling fra stilstand til kraftig acceleration, deres uovertrufne evne til at være til stede i nuet, samt evne til umiddelbar respons fascinerer til stadighed.

I omgangen med Hesten er det vigtigt at kunne markere sine grænser. Og for at opnå en relation, der bygger på tillid, at man også respekterer Hestens grænser. Denne gensidige respekt er fundamentet for det videre samarbejde.

Førerskab betyder at føre an. En fører er en man følger efter og gerne vil følge. Jeg tror ikke, at Hesten skal gøre alt, hvad man fortæller den, men at den skal lære at forstå, hvad det betyder, og være motiveret til at gøre det. Jeg tror på venskab, samarbejde, tillid og respekt mellem Hesten og dens ejer. Med tillid og respekt opnås den følelsesmæssige kontakt til Hesten, som er grundlaget for den harmoniske relation og ridning.

Hesten spejler sin ejer, gennem sin adfærd fortæller den om sin relation til ejeren. Hesten fortæller dels noget om sig selv, men også noget om ejeren. Hesten kan sætte spot på såvel styrker som vanskeligheder. Hesten kan hjælpe os til at blive bedre til forstå, hvem vi er.

Jeg tror på, at de allerfleste ryttere søger efter en oplevelse af at smelte sammen med deres hest. Øjeblikke med så god kontakt at arbejdet og ridningen giver en dyb lykkefølelse. Hesteforstand er at forsøge at skabe den relation, der er udgangspunktet for disse øjeblikke af lykke.

 



Rådgivning om heste og hunde
- Truels Vallø Bisgaard - Tlf. 26 82 12 62 - truels@happyhorses.dk