Marts 2012

Robin Hood tricket

Hej

Jeg kan nu oplyse at prisen på uddannelsen til hesteassisteret terapeut og rideterapeut falder betragteligt,- 9.000,- da det nu ligger fast at uddannelsen er momsfri!

Og så lige at hvis nogen havde haft kamera på min ridebane fredag havde de kunne skyde årets youtube film.
Der er kommet nyt hegn, og ved indgang til banen sidder der et reb på tværs i stedet for planker.
Shadow og jeg var lige gået i gang og Shadow valgte at starte med at jage den lille Pommesfrite (som er en Grand danois) ud af banen. Shadow endte i hjørnet hvor han fandt lidt græs, og jeg lod ham græsse. Derefter gik det stærkt. Shadow bukkede sig og sprang under rebet ved indgangen som på magisk vis i højde med min mave kom farende imod mig og fejede mig bagud, hvorefter jeg landede fladt på min ryg. Luften blev slået ud af mine lunger og mens jeg ventede på luft til at bande, begyndte jeg at blive nervøs for, at mine ribben var kommet alvorligt til skade – dét har jeg efterhånden prøvet nogle gange, det virker som om det er dem det går ud over – Pommesfrite kom til og virkede en kende bekymret over at jeg lissom bare lå der…. Shadow kiggede lidt og græssede roligt. Veludført Robin Hood fælder sheriffen trick…

Efterfølgende havde jeg temmelig ondt, men her dagen derpå kan jeg konstatere at ribbenene hverken er brækkede eller trykkede. Tak for det. Og spekulere på hvor amazing det må have set ud…

Happyhorses, Truels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *