Marts 2014

27. marts ´14

Klient med krykke og Cookie.

 

For 5 år siden besluttede jeg at hvis der skulle ske noget med mit arbejde måtte jeg ud og holde foredrag om heste og mennesker og dét som sker imellem os. “Med hesten som lærer til nærvær” har jeg kaldt det. Jeg havde på fornemmelsen af præcis dét ville være det sværeste og det vigtigste jeg kunne gøre.

Jeg har ikke længere tal på hvor mange foredrag jeg har holdt, men det har bragt mig landet rundt. Fra Lolland over Sjælland til Fyn og Jylland. Hver gang bliver jeg spændt og nervøs. I foredraget fortæller jeg om hestene og hvordan de kan gøre en forskel i vores liv, men også om mit liv, om op- og nedture og vejen frem til den forståelse jeg i dag har af mig og af hestene. Jeg giver ud af mig og mine erfaringer og mærker hvordan det at dele ud af mine erfaringer, også de sårbare, er dét som skaber nærvær og kontakt i situationen. Nærvær og kontakt men samtidig også nervøsiteten der går hånd i hånd med dét at dele ud af mit indre.

Dét var en god beslutning; til sommer slutter det første hold deres 2-årige uddannelse som hesteassisterede terapeuter. Uddannelsen sprang ud af foredragene ligeså logisk som at blomsterne nu springer ud. Det er en gave at jeg laver dét jeg laver: Arbejder med heste og mennesker, støtter processer og følger udvikling.

I mine foredrag fortæller jeg om hvordan hestene vil sanse og reagere på livet i os; det som flyder frit og dét som vi har lært at bremse. Igen og igen. Det giver mig mening, at når jeg igen og igen taler om dette, så har jeg for alvor har fået en hest der reagerer… Midnight Shadow er 6-700 kilo sort Oldenborger der har taget sit job som min hest alvorligt. Jeg har efterhånden trænet heste i 15 år, tilredet og undervist mange forskellige heste, men forstår måske først nu for alvor hvor sandt det er at den sværeste er vores egen. Aldrig har jeg haft så svært ved at lære en hest retning, eller måske mere præcist at have retning sammen med min hest… Ikke at han ikke har lært at dreje. Jeg er sikker på vi kan det, men det er det med villigheden til at gøre det – den villighed som giver dét flere kalder softness, det bløde som kommer indefra. Jeg taler altid om hvordan temaer som præstation, angst, følen sig forkert og kontrol står i kø når vi træner vore heste, og hvordan de er forbundet med eksistentiel angst og hvorfor hestene må reagere på det. Jeg blev først opmærksom på dette i forbindelse med at kontakten til min første hest forsvandt når jeg ville være dygtig og ikke var i kontakt med at jeg ikke ville føle mig dårlig eller forkert. Det samme tema dukkede op igen med Shadow; hvis han ikke reagerede kom noget mere alvorligt på spil end det at lære ham det: at hvis han ikke reagerede, var jeg måske en dårlig træner – jeg var forkert. De følelser der er på spil i det felt, er kraftige og indeholder eksistentiel angst – og havde jo intet at gøre med det NU jeg befandt mig i med Shadow, og han reagerede som hest på fare: Ved at spænde op… Han reagerer på det mindste af den slags i mig. Med hele sig.

I foråret blev jeg også opmærksom på et sammenfald i tematikken: Hvis jeg ikke får taget mig selv og mine behov alvorligt; at trække mig, hvile mig, god kontakt til dem som er omkring mig, respekteret dét som er langsomt i mig,- ender jeg et sted i mig selv hvor jeg mister kontakt til noget af mig og fornemmelsen af min egen retning… Hvor jeg er, og i hvilken retning jeg vil og skal – og så står jeg der med en hest der råber og råber om retning. Og dét har intet med hverken signal eller forstærkning at gøre. Denne gang gav en bog et nyt fokus og nye ideer der hjalp til ikke at ryge i mit gamle mønster og Shadow ser gladere og blødere ud allerede.

Åbner vi op for hestene til at reagere og tør vi se, vil de vise os hvem vi er, hvordan vi er og være med til at vise os vejen – til os selv og videre frem i livet.

 

På uddannelsen til hesteassisteret har vi brugt vintermånederne indenfor med gæstelærere der alle har givet netop dét de ved noget om. Nu er det forår og vi skal i gang udenfor med hestene der står lige derude og venter…

Til sommer bliver det første hold færdige og kan kalde sig hesteassisterede terapeuter. Det har været stort at følge dem på vejen og det vil fortsat være det. De har alle forskellige tilgange og vil alle kunne bringe nye tanker og idéer ud i verden om hvordan hestene kan få lov at hjælpe os.

Andet hold er i fuld gang har mere end et spændende år tilbage.

Det er planen at der skal starte et nyt hold til august, der er allerede kommet nogle ansøgninger, fristen er 1. juni, og jeg glæder mig.

For interesserede afholder jeg Infomøder; 3/4 kl 19 på BlueberryHill hos Susan Kærgaard (se www.blueberryhill.dk) og 9/4 kl 19 her på Tudsegård. Tilmelding til mig er nødvendig.

 

25/5 kl 12 kommer jeg til DHE træf i Herfølge (se evt. http://www.denheleekvipage.dk) for at tale om heste og nærvær. Jeg glæder mig! Jeg har været med 2 år i Jylland – de eneste stævner jeg har deltaget i… og det er bare sådan en rar stemning. Søde mennesker og bløde heste. Jeg kan varmt anbefale det hvis man leder efter stævne hvor hestene og rytterne får plads til at være dem de er…

 

Go’ fornøjelse med hestene derude.

Happyhorses

Truels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *