November 2012

8. november ’12  “Baloo og de evige græsmarker”
Hej allesammen,

Den gamle shetlænder, Baloo, er draget til de evige græsmarker. Han fik en stille og værdig død passende til så stor en hest. Han vil være savnet både af mig selv og af andre der har mødt ham. På folden var han diplomaten der hilste på nye heste og gæster – en rolle Shadow nu må overtage, dét skal han nu nok klare, selvom det sikkert ikke bliver ligeså diplomatisk som da Baloo stod for det… Baloo var god til børn, både ydre og indre, og altid god for en ridetur, hvor han var tålmodigheden selv, medmindre rytteren troede man skulle sparke ham i maven. Så røg de af med det samme. Han var hest nummer to og holdt Fillippa med selskab indtil flere kom til. Han blev forsøgt lånt ud til en ensom hest på den anden side af Langebjerg, ikke så længe – efter 5 minutter stod han glad ude i haven igen og græssede. Således var han også hesten der nødvendiggjorde 3 tråde og alligevel kunne komme ud og græsse naboens vintersæd om vinteren – altså mellemnavn Houdini. Han kunne stå og kigge på tråden, så på græsset på den anden side og efter en kort rådslagning med sig selv tage stødene over ryggen for at komme ud…
Efter Baloos afrejse hørte jeg om at en god bekendt skulle af med sine heste og nu da der var en ude skulle der jo næsten én ind…
Fjordhesten Trunte ville også være et godt bud til handicappede og udviklingshæmmede. Da jeg så hørte ejerne ikke kunne komme af med Misty – araber/welsh mountain og at hun så nok måtte aflives… synes jeg alligevel det var lige stærkt nok at bede om at betale kroner gratis for fjordhesten og så lade dem aflive Misty. Altså 10 heste. Trunte er Trunte er fjordhest og god som dagen er lang og kan ovenikøbet overtales til ting hun ikke lige synes er en god idé, og trænger til at tabe 50-100 kg.
Misty så noget tynd ud derimod og havde ry for at have svært ved at holde huld. Man skal ikke skue hesten på hårene, da hun blev sluppet på den store fold, foldede hun alle sine araber gener ud og godt så det ud. Efter 14 dage havde hun allerede taget på – jeg tænker at der er safety in numbers og mindre i flok med to…
Happyhorses!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *