Udtalelser om uddannelsen - Happy Horses
312
page-template-default,page,page-id-312,ajax_fade,page_not_loaded,,select-child-theme-ver-1.0.0,select-theme-ver-4.1,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12.1,vc_responsive

Annette Laue:

Uddannelsen i Hesteassisteret Terapi har på alle måder øget min kapacitet til at være med det der er i mig, i heste og i andre mennesker. Det har givet mig redskaber til at forstå og facilitere udviklende samvær med heste – terapi, rideundervisning og ridelejr. Et forløb jeg vil anbefale til alle der har modet til at tage store skridt.

Liselotte Højstrøm:

Jeg har oplevet HAT uddannelsen som en sikker guidning igennem bjergtinder, dale, dybt hav, tilfrosne søer, rivende floder, drivende gletcherstykker, stærk storm, orkan, tørke, gold ørken og tsunami. Ikke behagelige og ikke særlige kønne brudstykker af MIG i min gruppe, men tilsammen blev det til et fantastisk maleri, jeg aldrig havde fået stykket sammen uden vores karavanefører, verdensmester i kontakt: Truels Vallø Bisgaard.

Marlene Englegaard:

Jeg kom til Tudsegaard for 3 år siden, for at blive hesteass. terapeut, og det blev jeg. Jeg ankom i en tilstand af fastfrossethed og chok, efter styrt på hest kort tid forinden. Held i uheld, at det netop skete før min opstart på udd. ? Jeg ved det ikke, men det blev min redning.  Det blev 2 år med kontakt til hele mig, både kropsligt, psykologisk og mit nervesystem. Det blev 2 år hvor jeg fik lov at arbejde med forståelsen af mig selv og mine relationer, hvor undertrykte skyggesider/projektioner/skamtilstande fik lov at komme frem i lyset. Det er kun muligt i et kontaktfyldt møde med et andet menneske. Det blev også 2 år med at arbejde i gruppeproces, med 6 andre mennesker og deres nervesystemer, en stor hesteflok og deres nervesystemer – alt sammen kraftfulde ressourcer i arbejdet med at forstå og erkende sig selv og andre. Forstå vores forskelligheder men måske allervigtigst; hvor er vi fælles, ens og sammen om noget almenmenneskeligt.
Jeg har flere selvudviklingsudd. bag mig men ingen af dem har haft så kraftfuld indflydelse og indvirken på mit liv, som udd. på Tudsegaard. Jeg oplever det som at der rent biologisk er ændret på nogle indre strukturer, som jeg ikke troede var muligt. Jeg har fået en dybere og kærligere kontakt til mig selv og dermed også mine omgivelser, mine vigtige relationer. Jeg opfattede egentlig mig selv som værende kontaktfuld før udd., men forstår først nu hvad ægte sand kontakt er, dens præmisser og hvor kraft og livgivende KONTAKT er. Og det er jo det terapi er og kan; at være i og skabe kontakt.

Janet Hedegaard:

Selvudviklende, oplysende frirum i utroligt trygge rammer. Plads til gråd, plads til grin.

Anna Maria Olsen:

HAT uddannelsen har været en fantastisk selvudviklende rejse for mig, hvor jeg har lært meget om mig selv.
1000 tak for 2 skønne år <3

Vibeke Haarbye-Pedersen:

At gå på HAT uddannelsen var en udviklende oplevelse for mig  , jeg husker  at når jeg kom hjem i min dagligdag , lagde mærke  til jeg havde god ro , mit nervesystem slappede af ,  ofte når jeg tog derop tænkte jeg det, som en gave til mig selv . Jeg blev også udfordret , mest på det sociale , men syntes at der blev taget god hånd om det , både Truels og hans kone, samt gæstelærerne. har en god portion sund fornuft og begge ben på jorden og er garvede terapeuter. Jeg tog sideløbende en pædagogisk uddannelse , og er nu selvstændig på hobby / fritids plan med både rideterapi og hesteassisteret terapi.

Marloes De Vries:

Jeg har oplevet HAT uddannelse som; ‘en opdagelses- og udviklings-rejse i mig selv’ .

Charlotte Lemming:

At blive HAT har været en livgivende oplevelse og rejse igennem mit indre. At lære sig selv at kende på godt og ondt har nogen gange været rigtig svært – men har i dag givet mig livsmod og livskraft. Jeg har lært at høre og mærke min indre stemme. Lært at mærke hvad kroppen også siger – og lært at gå med det. Jeg har lært at sige til og fra – tydeligt og kærligt. På mange måder er jeg blevet en bedre mor, kone, underviser, sygeplejerske – og menneske. Idag ved jeg og kan mærke mig – hvad jeg er og hvad jeg står for. Det føles rigtig godt. Jeg bruger min uddannelse i min hverdag – både som sygeplejeske, underviser og terapeut. Den indre sikkerhed jeg har fået er et stærkt anker for andre men også for mig i at kunne mærke hvad der sker i den anden. Jeg har en god intuition og bruger den sammen med andre. De føler sig hørt, set og forstået. Det var lidt af alt det HAT har betydet for mig.

Jannie Olsen:

Det største jeg tager med mig fra Tudsegård er følelsen af altid at blive rummet. Det var overvældende at opleve en uddannelses-gruppe, hvor alt var tilladt. Det gjorde det ikke nemt eller enkelt og til tider var det endda svært at se meningen med det hele. Men det var også okay. Så svære tider blev til læring og styrke.
Der findes meget terapi derude. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har oplevet hvad der er god terapi. Imponerende evner og viden fra både hestene, Truels og gæstelærerne.
Her to år efter uddannelsen står jeg med en dyb fascination af, hvad kroppen kan fortælle, hvis man husker at lytte, øje for nuancer, værdifuld viden om kontakt, ikke mindst til mig selv, og så har jeg stadig lidt hånd i hanke med de skønne kvinder, som udgjorde resten af holdet.

Cathrine Hohnen:

På HAT lærte jeg meget om mig selv, jeg er begyndt at forstå betydningen af dosering og at lytte til min egen krop. Så har jeg lært hesten at kende på en ny og ligeværdig måde og hvordan jeg kan lytter til den.